Det er sjældent sådan, når man har det svært psykisk, at alle ens udfordringer eller "symptomer" kan puttes ned i én boks. Der er ofte mange overlap mellem de ting, som man kan synes er svært. For eksempel kan man have søvnproblemer, når man mærker meget ængstelighed i kroppen, eller man kan opleve ængstelighed, fordi man er i en svær kæresterelation. På den måde hænger ens udfordringer ofte sammen, og en helt kategorisk beskrivelse af psykisk lidelse, bliver ofte for simpel ift. virkeligheden. Dog har jeg stadig valgt at beskrive de forskellige psykiske vanskeligheder i forskellige kategorier på denne hjemmeside, så du kan læse lidt om dem, og se om du kan spejle dig eller blive klogere på nogle af udfordringerne. Men hvis du oplever, at du ikke helt kan spejle dig i nogle af udfordringerne, kan spejle dig lidt i alle de forskellige kategorier eller bare slet ikke kan overskue, hvordan det er, at du har det, er det alt sammen helt okay og normalt. Det er ikke et krav for at gå i terapi, at man ved, hvad der er op og ned på forhånd. Det finder vi ud af i fællesskab. Så brug endelig disse beskrivelser, som du ønsker, og som det giver mening for dig. Du er altid velkommen til at kontakt, hvis du har spørgsmål og ønsker at høre nærmere om et forløb.
Har du svært ved at falde i søvn? Får du tankemylder så snart du rammer puden? Eller vågner du mange gange i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen?
Det er enormt frustrerende og invaliderende i ens hverdag at kæmpe med sin søvn, og det kan også gøre det sværere at håndtere andre psykiske udfordringer, som man i forvejen har...
Oplever du uforklarlig kropslig eller psykisk ubehag som opstår i bestemte situationer? Angst har mange ansigter og kan komme i form af socialangst, præstationsangst, panikangst, generaliseret angst, søvnangst eller forskellige forbier, og angst kan både være enormt ubehageligt og invaliderende i ens hverdag...
Stress er ikke negativt i sig selv, da det hjælper os med at være effektive og handle hurtigt, når det er nødvendigt. Oplever man dog en langvarig stressbelastning, kan det have en lang række negative konsekvenser i form af energi-forladthed, angstsymptomer, søvnproblemer, hukommelsestab og koncentrationsbesvær...
Har du prøvet at trappe ud af antidepressiv medicin men uden held? For nogle kan det være fysisk og psykisk udfordrende at trappe ud af antidepressiv medicin, og det kan være nødvendigt med ekstra viden og psykologisk støtte i en udtrapningsproces. Jeg har skrevet speciale om udtrapning, og kan i samarbejde med din læge hjælpe...
Er det svært for dig at finde motivation til ting? Oplever du usædvanlig energiforladthed eller en udefinerbar tristhed? Depression er tungt for man kan opleve at man intet orker - hellere ikke aktiviteter som betyder noget for en. Det kan føles som en negativ spiral, som er svær at bryde...
@2024