Om mig
Billede af Psykolog Elisabeth Gram Fryd

Om Elisabeth Fryd

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og har særlig erfaring indenfor angst- og søvnproblematikker, men også relationelle udfordringer, stress, lavt selvværd, ensomhed og psykiske udfordringer ved udtrapning af medicin. Emner som du kan læse mere om på denne hjemmeside. 


Min terapeutiske tilgang bygger i høj grad på den psykodynamiske tilgang, hvor vi sammen arbejder med fastlåste, indre dynamikker som er med til at vedligeholde dine nuværende problemer. Jeg trækker også på kognitive adfærdsmetoder - særligt når jeg arbejder med søvnproblematikker. Gennemgående for min tilgang er, at jeg møder dig med nysgerrighed, åbenhed og anerkendelse - for du skal først og fremmest føle dig tryg i terapien, for at der kan ske den forandring, som du ønsker. Læs mere om terapien her.


Til hverdag indgår jeg i et klinikfællesskab i Psykologhuset Nørre Allé 32. Her er vi ti psykologer, som deler hverdag og sparrer fagligt med hinanden. Jeg får løbende, tæt supervision af autoriserede psykologer. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er dermed forpligtet på de etiske principper for nordiske psykologer.

Faglig baggrund

Erfaring

2022 - nu

Selvstændig i privatpraksis. Først på deltid i Huset Blachsgaard og nu på fuldtid i Psykologhuset Nørre Allé 32. Jeg bliver tæt superviseret.


2022 

Fuldtidspraktik i privatpraksis v. cand. aut. psych. Henrik Holm og Emil Rask. 


2022 

Timelærer på Odder Højskole i faget 'Klinisk Psykologi'


2020 - 2022

Studenterterapeut i Bast-Studenterterapeuterne. Terapi for klienter med barndomstraumer. 


Kurser, opgaver og seminarer

Speciale:  "Vil du hjælpe mig ud af min antidepressive medicin?" . Læs om mit speciale i denne artikel fra Dansk Psykolog Forening. Tryk her.


Seminarfag - Søvn fra et psykologisk og neurovidenskabeligt perspektiv.


Uddannelse 

Kandidat i Psykologi, Aarhus Universitet

Friluftsvejleder, VIA Viborg 

Bachelor i Psykologi, Aarhus Universitet 

Lidt personligt 

Hvis mine  venner og familie skulle beskrive mig med to ord, vil det første ord være nysgerrig. Min nysgerrighed drejer sig om alt mellem himmel og jord - men især om andre mennesker. Hvorfor vi mener, tror, relaterer til hinanden og handler, som vi gør. Jeg er vokset op i Asien, hvilket har pirret til min nysgerrighed omkring kultur, psykologi og religion. Grundet min opvækst har jeg i en tidlig alder lært at have et åbent sind og relatere til og forstå forskellige mennesker med forskellige baggrunde og verdenssyn.


Det andet ord vil være aktiv. Uden det aktive, legende frirum synes jeg, at livet hurtigt bliver meget pligt- og præstationsbetonet. Så for mig sker legen gennem aktiviteter, såsom friluftsliv, sport (crossfit, vandsport, ski mm.) og sang. 


Privat bor jeg i Aarhus med min mand og bruger meget tid med min familie og nære venner. 

unsplash