Fem gode råd til bedre søvn

 

5 gode råd til bedre søvn


I indlægget ”Søvnløshed - og hvorfor det opstår” kan du læse, at der er mange faktorer som spiller ind på ens søvn, og det derfor kan være nødvendigt med professionel hjælp. Dog er der også en del, man selv kan gøre, for at få bedre søvn. Jeg har opsummeret fem gode råd til bedre søvn her.


1. Stå op på samme tidspunkt hver dag. Søvn i høj grad reguleret af døgnrytmen, og man hjælper derfor sin søvn stærkt på vej ved at stabilisere døgnrytmen. Så stå op på nøjagtig samme tidspunkt hver dag – også selvom du er træt de første dage, hvor du gør det. Dette gælder også weekenderne.


2. Sluk telefonen og skærme en time før du vil sove. Lys er noget af det, som påvirker døgnrytmen mest. Hjernen opfatter lys (og særligt blåt lys) som et signal til, at kroppen og hjernen skal vågne. Derfor er det vigtigt at dæmpe lysinput, inden man skal sove. Rådet om ingen skærme har du nok hørt før, men det kan stadig være svært at udleve, og det kan derfor være godt med nogle idéer til, hvad man kan lave i stedet...


3. I stedet for skærm: Lav afslappende aktiviteter i dæmpet, varmt lys før du skal sove, så du kan fordøje dagens indtryk og tanker inden du lægger dig i sengen. Nogle idéer til aktiviteter er:

  • Gå en langsom tur udenfor
  • Læs en letlæselig bog
  • Fold vasketøj, tøm opvaskemaskinen – noget roligt, praktisk arbejde
  • Lav noget kreativt – mal, tegn, strik, skriv.


    4. Skriv påmindelser ned på papir, hvis du kommer i tanke om en besked, som du skal svare på, eller noget som du skal huske. Læg blokken et tydeligt sted, så du kan husker det, når du er stået op.


    5. Undgå snus og cigaretter 4 timer op til sengetid. Dette kan for mange virke paradoksalt, da man umiddelbart oplever at blive mere afslappet af at få nikotin. Dog har nikotin en fysiologisk, opkvikkende effekt og kan gøre det svært at falde i søvn. 


    For nogle er gode søvnråd nok til at komme deres søvnproblemer til livs, men for andre er det slet ikke nok. Hvis du føler, at du sidder fast i dine søvnproblemer, er du velkommen til at kontakte mig og høre mere om behandlingsmulighederne.

    Billede af søvnbehandling af søvnproblemer

    Sov godt!

    Et søvngruppeforløb for dig som ønsker dybere og mere sammenhængende søvn

    Næste gruppeforløb: Januar 2025

    unsplash