Der findes en vifte af forskellige søvnlidelser, men den mest udbredte er insomni, hvilket direkte oversat fra latin betyder ’søvnløs’. Man lider sandsynligvis af søvnløshed, hvis man oplever nogle af følgende søvnproblemer mere end tre nætter om ugen i over tre måneder:
Hvis du genkender ovenstående vanskeligheder ved at sove, er du ikke den eneste. Faktisk døjer omkring 10% af den danske befolkning med søvnløshed. Søvnløsheden kan betyde, at man har svært ved at fungere som man plejer - både socialt, arbejdsmæssigt og følelsesmæssigt. Problemerne kan også gøre, at man har lettere ved at blive syg, er mere irritabel og mangler motivation til ting, som man normalt godt kan li’.
Noget af det som kan være mest frustrerende ved at kæmpe med søvnen, er, at man ikke altid ved, hvorfor søvnproblemerne er opstået. Søvnløshed kan skyldes tre forskellige faktorer:
Disse faktorer handler om, at man kan være disponeret for at sove dårligt. Det vil sige, at risikoen for at man udvikler søvnproblemer er større end hos andre. Det betyder ikke, at man nødvendigvis sover dårligt, men at man har større risiko for at gøre det. Disse faktorer kan f.eks. være:
Problemer ved at sove kan begynde pga. nogle udløsende begivenheder, udfordringer eller kriser i en persons liv. Det kan for eksempel være:
Når man er begyndt at få søvnproblemer kan man ubevidst komme til at udvikle nogle vaner, tankegange og adfærd, som er med til at vedligeholde ens søvnproblemer. Det kan f.eks. være, at man:
Der er en hel vifte af måder, hvorpå man kan komme til at vedligeholde søvnproblemer, selvom man faktisk prøver på at forbedre søvnen.
Når jeg laver søvnbehandling bruger jeg først tid på at finde ud af, hvad der ligger til grund for dine søvnproblematikker. Er der noget i dit liv, som på nuværende tidspunkt udløser søvnvanskeligheder for dig? Det kan være problematikker vedrørende stress, angst, relationer, afhængighed, medicin eller traumer. For så vil jeg først og fremmest hjælpe dig med at arbejde med den pågældende problematik. Eller er det nogle vedligeholdende vaner, tænkemåder og handlinger, som gør, at du nu kæmper med søvnen? For så er det dét, som vi skal undersøge og arbejde med.
Søvn er en kompleks størrelse, og der kan være mange faktorer som spiller ind på, hvor godt vi sover. Derfor kan der være behov for professionel hjælp og ekspertise for at vurdere, hvad der ligger til grund for dine søvnproblemer, og hvordan det skal behandles. Hvis du ønsker at opnå bedre søvn eller ønsker at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte mig.
@2024